Den nye iPad er morgenfrisk (Opd.)

Appleforhandlerne slår dørene tidligt op på fredag.

Nu er der kun få dage til den nye iPad kommer i butikkerne herhjemme, og Appleforhandlerne har vanen tro tænkt sig at gøre et lille nummer ud af lanceringen.

I år har Apple bestemt at iPad’en bliver frigivet klokken 8.00 lokal tid, og derfor holder både Humac og Eplehusets butikker tidligt åbent med morgenkaffe til de friske.

Har man ikke mulighed for at stille sig i iPad-kø så tidligt om morgenen, så kan man også skrive sig på venteliste. Hverken Eplehuset elle Humac ved endnu præcist, hvor mange iPads de får leveret fra Apple, men dem de får vil blive fordelt mellem ventelisten og køen i butikken.

Opd: 

Elgiganten er så venlige at fortælle os at de holder ekstraordinært åbent torsdag aften/nat klokken 23.59 i Gentofte, Glostrup, Aalborg, Tilst, Esbjerg og Odense, så ekstra ivrige natteravne kan altså stille sig i kø her!

© 2012, https:. All rights reserved.