iPad 3 med iOS 6 surfer allerede på nettet

Ars Technicas serverlogs afslører besøg fra enheder med højopløselige skærme og en ny version af iOS.

Noget tyder på at der er medarbejdere på Infinite Loop, der allerede nu sidder og browser på nettet på de nye iPad 3.

Ars Technica fortæller at deres hjemmeside, ifølge serverloggen, har haft 365 besøg af en enhed mede en skærmopløsning på  2048×1536 p, hvilket netop er den opløsning den nye iPad 3 forventes at have. Eftersom der kun findes ganske få andre enheder på markedet med netop denne opløsning, er det forholdsvist sikkert at konkludere at der er tale om en eller flere iPad 3, der afprøves indenfor murene på Apples hovedkvarter.

Men det er ikke det eneste Ars Technica kunne grave ud af deres serverlog i denne omgang. Efter opdagelsen af iPad 3-besøgene gik AT serverloggen grundigere efter i sømmene og fandt flere besøg fra Apples IP-adresse, fra enheder der kørte iOS 6.

Apple har endnu ikke frigivet version 5.1, der er ude i beta for tiden, så man skal ikke forvente en præsentation af iOS 6 på onsdag, men udviklingen af den nye version er tilsyneladende allerede så langt at den kan bruges i praksis til for eksempel webbrowsing. iOS 6 kan ewnten blive præsenteret til sommer på WWDC eller til efteråret, hvor vi forventer at Apple vil præsentere den nye iPhone.

I mellemtiden må vi nøjes med at glæde os til iPad 3. Maczonen dækker selvfølgelig iPad 3-eventet på onsdag klokken 19 dansk tid.

© 2012, https:. All rights reserved.