Læk: Macs og iPads forbudt for Microsoftmedarbejdere

 

En lækket email afslører at Microsoft ikke vil have at medarbejderne køber Apples produkter.

Det er afdelingen for salg, marketing og service (SMSG), der tilsyneladende har fået besked på at man som Microsoftmedarbejder ikke længere må købe Apple-produkter (til arbejdsbrug, forstås). I forvejen har Microsoft lukket for køb af smartphones med konkurrerende styresystemer, men ifølge en email lækket til ZDNet, så er den politik nu udvidet til Macs og iPads.

“Within SMSG we are putting in place a new policy that says that Apple products (Mac & iPad) should not be purchased with company funds”, lyder det i mailen, der skulle være sendt til alle medarbejderne i afdelingen.

Microsoft har ikke bekræftet emailens ægthed, men har på den anden side heller ikke afvist den. Indtil videre har Microsoft nemlig officielt “ingen kommentarer”.

I mailen fremgår det også, at det ikke er fordi der bliver indkøbt store mængder at Apples produkter i afdelingen, så man kan undre sig over, hvorfor Microsoft pludselig har brug for en sådan politik.

På den anden side, så er der altså en helt særlig fordømt kiksethed over Microsoft-medarbejder, der bruger Apple – som den DJ, der var hyret til at spille ved Microsofts stand på CES et år, og derfor “forklædte” sin Mac som man kan se på billedet nedenfor.

ZDNet

 

© 2012, https:. All rights reserved.