Nokia og Microsoft starter finsk app-center

Et nyt center for app-udvikling skal booste Windows Phone Marketplace.

Microsoft og Nokia forsøger nu at sætte turbo på at få fyldt flere apps på hylderne i Windows Phone Marketplace, der med sine 70.000 apps stadig halter langt efter både Apples og Googles app-butikker.

De to selskaber poster nu 24 millioner kroner i et app-udviklingscenter, der skal ligge i Finland og styres af Aalto Universitet.

App Campus, som centeret skal hedde, skal tiltrække studerende, udviklere og iværksættere til Windows Phone 7 og Symbian(!), og dermed forhåbentlig gøre platformene mere attraktive for udviklerne.

Windows Phone Marketplace vokser i øjeblikket med ca. 10.000 apps om måneden, og er på den måde inde i en positiv udvikling, men mangler stadig at tilstrække de helt store spillere. Rovios nye Angry Birds Space er for eksempel endnu ikke udgivet til WP7, selv om Rovia lover at der vil komme en version senere.

AppCampus

© 2012, https:. All rights reserved.