Nye MacBook Pros forventes til april

De nye 13″ og 15″ udgaver af MacBook Pro får angiveligt et radikalt Air-inspireret redesign.

Kilder fortæller til Digitimes at de nye MacBook Pros får et endnu tyndere og lettere design, og at de tidligst er klar til lancering til april. Til lanceringen forventes der til gengæld at være hele 900.000 enheder klar til distribution. I første omgang nævnes der kun 13 og 15 tommers modellerne, hvilket tyder på at en 17 tommers udgave først er klar senere.

De nye MacBook Pros forventes at få et radikalt nyt design, der bringer dem tættere på MacBook Air. Det vil blandt andet medføre at det optiske drev bliver en saga blot, ligesom de traditionelle harddiske også må lade pladsen til fordel for mindre, flashbaserede SSD’er.

Digitimes

Læs også:

Læk: MacBook Pro dropper det optiske drev 

Forbedret grafik i Mac OS X 10.7.3 tyder på nye superskærme 


 

 

© 2012, https:. All rights reserved.