Nye OS X-betaer frigivet

Udviklere kan hente nye versioner af både Lion og Mountain Lion.

Den anden udviklerversion af OS X 10.8 Mountain Lion (build nr 12A154q) har Twitter-notifikationer i den nye notifikationsbar, en iCloud-funktion, der lader brugerne synkronisere tabs i Safari på tværs af enheder samt forbedrede privacyfunktioner, hvor brugerne blandt andet skal give aktiv tilladelse, hvis en app skal have adgang til adressebogen – en funktion der allerede er integreret i iOS efter at det kom frem at en række iOS-apps havde hentet brugernes adressebøger uden at bede om tilladelse.

Mountain Lion forventes at blive frigivet sidst på sommeren.

Samtidig har Apple frigivet en ny beta-verison af OS X 10.7.4 Lion (buildnummer 11E27), som løser et problem med at afspille indhold købt i iTunes Store i QuickTime.

For at hente versionerne skal man have en udviklerlicens hos Apple.

Læs også:

Apple præsenterer OS X Mountain Lion 

Supplerende opdatering til OS X Lion 10.7.3

© 2012, https:. All rights reserved.