Nyt Apple TV i butikkerne 7. marts?

En række amerikanske forhandlere opdaterer tilgængelighedsdatoen på Apple TV.

Efter at lagrene af Apple TV hos de førende forhandlere den sidste tid har været svindende afslører en hurtig søgning at flere amerikanske forhandlere nu melder at de har Apple TV på lager den 7. marts – samme dag som det annoncerede iPad 3-event.

Der har længe været spekulationer om at Apple vil lancere et nyt Apple TV (set-top boxen, forstås – ikke det rygtede Apple fjernsyn, som tidligst kommer til efteråret), og det kunne altså tyde på at vi netop vil se en ny version af Apple TV på onsdag, der tilmed vil være i butikkerne fra dag 1.

Det nye Apple TV forventes at understøtte HD-kvalitet med 1080p og have en ny processor, muligvis en ny udgave af A5-processoren.

Herhjemme skal vi sandsynligvis vente en anelse længere. Proshop, der er gode til at opdatere deres lagerlister, angiver nu at Apple TV er på lager den 23. marts, hvor de tidligere har angivet den 6. marts. Om datoen holder, eller om den blvier udskudt igen senere er selvfølgelig ikke til at vide.

Her på MacZonen dækker vi naturligvis eventet på onsdag, der starter klokken 19 dansk tid.

 

Læs også:

Apple forhandler med TV-udbydere om streaming 

Apple TV nu også næsten udsolgt i Danmark

iPad 3-event: De seneste rygter

 

© 2012 – 2013, https:. All rights reserved.