Samsung: Galaxy Note 10.1 er bedre end den nye iPad

Samsung er hurtigt ude med en “sammenligning” mellem Galaxy Note 10.1 og den nye iPad.

Sammenligningen er selvfølgelig lavet af Samsung selv, og derfor fuldstændig på Samsungs præmisser, og selvfølgelig synes Samsung at deres nye Galaxy Note 10.1 er meget bedre end den nye iPad.

Samsung fremhæver at man på Galaxy Note 10.1 kan se to apps side om side og arbejde i dem samtidig, selv om det kræver at apps’ene er optimerede til det. Derudover fremhæver Samsung Galaxy Notes stylus, S-Pen, og bruger som argument at Amazon sælger stakkevis af stylusser til iPad, samt det faktum at Notens skærm kan føle flere forskellige grader af tryk, så det er ligesom at skrive på et almindeligt stykke papir.

Derudover kan man redigere billeder på Galaxy Note 10.1 med S-Pennen, hvilket man selvfølgelig ikke kan på en iPad, og Samsung mener tilsyneladende ikke at der er særlig interessant at man nu med iPhoto til iPad kan redigere billeder med multitouch.

Derudover “glemmer” Samsung også at samenligne skærmene på de to tablets, hvor den nye iPads retinaskærm selvfølgelig er langt overlegen. Heller ikke processorerne bliver sammenlignet, hvilket heller ikke ville falde ud til Samsungs fordel……

En sidste ting, Samsung udelader, og som de nok heller ikke er så glade for, er at den nye iPad i realiteten er den eneste af de to, som kunder kan gå ud og købe indenfor den nærmeste fremtid. Samsung har endnu ikke offentliggjort, hvornår Galaxy Note 10.1 kommer på markedet, ligesom prisen også er en hemmelighed.

via Electronista

Læs også

Showdown: Motorola banker Siri 

Samsung lancerer Galaxy Note 10.1 

Den nye iPad kommer til Danmark allerede 23. marts

© 2012, https:. All rights reserved.