Samsung sælger 5 millioner Galaxy Note

Den store smartphone – eller lille tablet – er tilsyneladende en stor succes.

Da Samsung lancerede Galaxy Note for fem måneder siden var mange, inklusive redaktionen her, skeptiske over det 5,3 tommer store format, der helt klart er for stort til at kunne kaldes en smartphone, og for lille til at kunne kaldes en tablet, men ifølge Samsung selv går salget af Galaxy Note rigtig godt.

Samsungs “phablet” har på fem måneder solgt 5 millioner enheder, og det må siges at være rigtigt pænt i forhold. Som altid, når Samsung offentliggør salgstal, skal man dog være opmærksom på at det er uklart om der er tale om enheder, der rent faktisk er solgt til forbrugere, eller om det er antallet af enheder sendt til forhandlere.

Men Samsung tror så meget på konceptet at de på CES lancerede en stor 10-tommers udgave af Galaxy Note, der ligesom den lille model er udstyret med en stylus, kaldet S-Pen. Galaxy Note 10.1 kommer på markedet i løbet af andet kvartal.

Læs også:

Humor: Her er Galaxy Note’s kernekunde 

ICS-opdatering af Galaxy Note skubbes til andet kvartal 

Samsung Galaxy Note: Gigantisk smartphone med stylus

 

© 2012, https:. All rights reserved.