Se de mest populære apps

I anledning af de 25 milliarder downloadede apps har Apple lavet fire hitlister.

Vinderen af gavekortet på $10.000 blev iøvrigt en kineser ved navn Chunli Fu – meget passende når man tænker på den eksplosive vækst Apple i denne tid oplever i Kina.

I anledning af det runde tal har Apple også benyttet lejligheden til at lave et sæt All Time Greatest hitlister over de mest populære apps. Hitlisterne er inddelt efter apps til iPhone og iPad og gratis og betalte apps.

Ikke overraskende er Angry Birds heftigt tilstede, og i det hele taget udgør spil en skræmmende stor del af de store blockbuster apps, men også produktivitetsapps som Apples iWork til iPad har scoret ret pænt.

På den danske liste er dmi naturligvis en klar topscorer, den kommer ind på en fjerdeplads over gratis apps til iPhone som den første danske app.

Danske Banks netbank til iPad formår også at komme med på den danske liste, ligesom Politiken er den eneste danske avis, der er repræsenteret på iPad-listen.

Se hitlisterne for Danmark i iTunes og den internationale liste hos MacStories

 

© 2012, https:. All rights reserved.