Se en samlet iPad 3

Gutterne fra MIC Gadget har samlet en iPad 3 ud fra lækkede enkeltdele.

Udgangspunktet er en ramme og skærmglas, som tidligere er sevet ud fra produktionen, og står prototypen til troende, er designet meget lig iPad 2. Det er selvfølgelig kun de ydre dele, som MIC Gadgets har haft fingrene i, indmaden må vi vente til at høre mere om til på onsdag.

Modellen er som ventet en anelse tykkere end iPad 2, men eftersom kanterne tilsyneladende er endnu mere afrundede end på iPad 2 vil den føres lige så tynd at have i hånden som forgængeren. Derudover er kameralinsen større, og MIC Gadget mener at den vil have en A6 processor med fire kerner, selv om de ikke underbygger påstanden samt understøtte Siri. Prototypen er også udstyret med en Home-knap, som spekulationer i sidste uge ellers havde aflivet.

Testen afslører også at iPad 2 covers ikke duer til iPad 3, men at Apple eget SmartCover kan anvendes på den nye model.

Se videoen nedenfor (Advarsel: pas på musikken, hvis du ikke er begejstret for 80’er-funk med slagbas og synthizisere en masse!).

MIC Gadget mener også at vide at prisen på iPad 3 bliver den samme som på iPad 2 ved lanceringen, og altså ikke bliver dyrere, som der tidligere har været rygter om.

MIC Gadget

 

© 2012, https:. All rights reserved.