Test: Batteriindikatoren på den nye iPad er unøjagtig ved opladning

Den nye iPad fortsætter med at lade op, efter at displayet viser 100%.

En test foretaget af Dr. Ray Soneira viser at den nye iPad fortsætter med at lade op, op til to timer efter at batteriindikatoren viser 100%.

Fejlen er sandsynligvis softwarerelateret, fortæller Sonera, der gætter på at det skyldes at der ikke er foretaget en tilpasning til det større batteri  iden nye iPad i forhold til iPad 2. Batteriindikatoren er nemlig baseret på rene matematiske algoritmer, der beregner hvor hurtigt batteriet burde lade op, og her gør det naturligvis en forskel at batteriet i den nye iPad har 70% større kapacitet end batteriet i iPad 2. Sonara opfordrer Apple til at se på fejlen og rette den i en softwareopdatering.

Fejlen har ingen betydning som sådan, andet end at forbrugere fejlagtigt kan tro at batteriet er fuldt opladet og derfor afbryde opladningen, hvilket med tiden nedsætter batteriets levetid.

Så har du købt en ny iPad, kan det kraftigt anbefales at lade den hygge sig med strømstikket et par timer længere end indikatoren tilsiger – bare for at være på den sikre side.

via MacNN

© 2012, https:. All rights reserved.