Undersøgelse: iPhone 4S-brugere elsker Siri

87% af ejerne af iPhone 4S benytter sig af den digitale assistents tjenester.

I en endnu ikke offentliggjort undersøgelse har analysefirmaet Parks Associates monitoreret 482 iPhone 4S-ejere og på den baggrund konkluderes det at hele 87% bruger mindst én af Siris funktioner mindst én gang om måneden.

Og flertallet af brugerne er også tilfredse med Siris præstationer. 55% var tilfredse, mens kun 9% var decideret utilfredse og resten var uafklarede.

Undersøgelsen viser dog også, at det er de færreste, der benytter alle Siris funktioner. Hovedparten benytter kun helt enkle features, såsom at foretage opkald eller afspille musik – funktioner som iøvrigt også ligger i ældre iPhones med stemmegenkendelse.

26% fortalte at de brugte mailfunktionen dagligt, mens 30% aldrig havde brugt den.

Samtidig skal man også huske på at undersøgelsen er foretaget i USA, mens Siri ikke understøtter mindre sprog som dansk. Siri forstår amerikansk, britisk og australsk engelsk, samt tysk, fransk og japansk.

via AppleInsider

© 2012, https:. All rights reserved.