Forsinket iPhone? Qualcomm melder om leveranceproblemer

Chipproducenten har problemer med at leve op til efterspørgslen.

Qualcomm, som blandt andet producerer de chipsets, der sidder i iPhone og iPad melder nu officielt ud, at de ikke kan følge med efterspørgslen og varsler forsinkelser i leverancerne året ud.

Det sætter naturligvis gang i spekulationerne hos analytikerne, som mener at forsinkelsen skyldes at Apple har bestilt stort ind af 28 nanometer chips’ene til produktionen af den nye iPhone.

De omtalte chips kan udnytte både 3G og 4G netværk, og det er derfor meget sandsynlgit at Apple vil bruge disse i den nye iPhone, der forventes at understøtte 4G/LTE.

Om leveranceproblemerne kommer til at berøre lanceringen af den næste iPhone, eller om den er Apple selv, der er skyld i problemerne er naturligvis ikke til at vide, men Qualcomms udmelding peger i hvert fald i retnign af at den nye iphone vil blive præsenteret til efteråret, og ikke på WWDC i juni, hvor Apple ellers har valgt at lancere alle tidligere iPhones bortset fra iPhone 4S.

Reuters

© 2012, https:. All rights reserved.