Nu kommer ASUS Transformer Pad til Danmark

 

Den nye Transformer er i butikkerne til maj.

Transformer Pad (TF300) er lavprismodellen i ASUS’ Transformer-serie, der tilbyder de samme features og kun en anelse svagere performance end topmodellerne TF 201 og TF700.

Hovedfeaturen ved Transformerserien er muligheden for at påsætte en tastaturdock, der både forøger batteritiden granske kraftigt og forvandler transformeren fra en tablet til en notebook. Transformer Pad har således en batteritiden på 10 timer, der øges til 15 timer med tastaturdocken.

Derudover har tastaturdocken både USB og plads til SD-kort.

Indeni sidder NVIDIA’s Tegra 3 med en integreret 12-core GeForce GPU, som kan klare multitasking, fuld HD- afspilning og gaming i konsolkvalitet. NVIDIA’s Tegra 3 har fire kerner, plus en ekstra kerne, der kun tager sig af opgaver der kræver et minimum af strøm, hvorved man opnår en rigtig god batteritid uden at gå på kompromis med ydelsen.

På bagsiden sidder et 8MP kamera, der også kan optage video med 1080p, og frontkameraet er på 1,2MP.

Selve skærmen er en 10.1″  IPS skærm med en opløsning på 1280 x 800, med 178 graders betragtningsvinkel.

Styresystemet er Android 4.0.

Transformer Pad har 32 GB indbygget hukommelse, med mulighed for udvidelse via MikroSD, og fås med WiFi eller WiFi og 3G i to forskellige farver.

Priserne starter ved 3.200 for Transformer Pad alene, mens en Pad plus tastaturdock koster 1.000 kr mere. Købt separat koster docken 1.300 kroner.

© 2012, https:. All rights reserved.