Nye iPhone 4S-reklamer

Samuel L Jackson giver Siri fri om aftenen.

En ny serie af reklamer for iPhone 4S viser forskellige berømtheder, der bruger Siri i dagligdags situationer.

Den første er med ingen andre end Samuel L Jackson, der tilsyneladende forbereder en intim hjemmemiddag med hjælp fra Siri, komplet med iskold gazpacho.

Da middagen er færdig, giver Jackson Siri fri resten af aftenen.

En anden reklame viser sangeren og skuespilleren Zooey Deschanel, der trisser rundt i nattøj og hygger sig med Siri på en regnvejrsdag.

Reklamerne fortsætter ligesom tidligere reklameserier med at promovere Siri som topfunktionen ved iPhone 4S, skønt Siri har fået meget kritik for at være upræcis og ikke leve op til forventningerne.

 

© 2012, https:. All rights reserved.