Rygte: iPad Mini klar i tredie kvartal

En kinesisk netavis hævder at Apple vil lancere en lille iPad til efteråret.

Den kinesiske nyhedsportal Netease hævder at en 7,85″ iPad Mini skal tage kampen op med de Windows tablets, der kommer på markedet til efteråret. Den lille iPad vil komme til at koste mellem $250 og $300, og Netease hævder desuden at Apple vil have 6 millioner eksemplarer færdigproduceret ved lanceringen.

Påstandene er ikke særliogt underbyggede, men de ligger i god tråd med andre rygter, der har talt om en mindre iPad med en skærm på 7,85 tommer. Netease hævder endvidere at den lille iPad skal produceres hos Honhai Precision (Foxconn) og Pegatron, hvilekt er interessant eftersom netop Pegatron tidligere har været underleverandør for Asus, som netopp nu arbejder sammen med Google om at producere en “Google tablet”.

via Kotaku  

Læs også:

Hvorfor en 7,85″ iPad ville give mening 

Samsung: Apple planlægger mini iPad

 

 

© 2012, https:. All rights reserved.