Rygte: Nye iMacs og MacBook Pros til juni

Nye iMacs med forbedret skærm og nye Pros uden optisk drev forventes først på sommeren.

Ifølge en rapport fra en kinesisk avis er produktionen en anelse forsinket, grundet forsinkelse på de nye Ivy Bridge processorer fra Intel, så de nye iMacs og MacBooks vil først være klar i slutrningen af andet kvartal.

Den nye iMac vil ifølge flere kilder få en skærm med en ny slags glas, lavet af G Tech, der reducerer genskin og derfor ikke reflekterer sollys i samme grad som de nuværende. Der tales også om at den nye iMac bliver tyndere end den forgående, muligvis fordi det optiske drev droppes, lige som i MacBook Air.

Også de nye MacBook Pros forventes at droppe det optiske drev, og i det hele taget få et redesign, så de kommer til at ligne MacBook Air til forveksling.

via Digitimes

© 2012, https:. All rights reserved.