Samsung Galaxy S 3 lækket

Endelig er der troværdige billeder af den nye Galaxy S.

Indtil nu har det været meget småt med læk fra Samsung angående den nye top-smartphone, der skal efterfølge succesen Galaxy S 2, men det vietnamesisk site Tinhte postede i weekenden video og billeder af en ny smartphone fra Samsung, der sansynligvis er ingen ringere end Galaxy S 3 (eller hvad navnet nu end bliver).

Billederne blev hurtigt fjernet igen, men var på det tidpunkt allerede spredt ud på diverse techblogs.

Ifølge billederne har Galaxy S 3 – eller GT-i9300 – circa samme udformning og design som Galaxy S, med en super AMOLED skærm på 4,6 tommer. Designet kan man dog ikke helt regne med, eftersom Samsung angiveligt “forklæder” testmodeller af Galaxy S 3, netop for at det ikke skal blive lækket før tid.

Processoren er en quad-core 1.4GHz chip, hvilket gør det klart at der er tale om en high-end mobil.

Bortset fra processoren og den større skærm er specifikationerne meget lig Galaxy S 2:  1GB RAM, 16GB hukomelse, med mulighed for udvidelse via microSD kort og et 8MP kamera.

Styresystemet er Android 4.0.3 med en tilpasset udgave af Samsungs egen brugerflade Touchwiz.

Samsung præsenterer efterfølgeren til Galaxy S 2 den 3. maj.

via Electronista 

© 2012, https:. All rights reserved.