Samsung: iPhone-brugere er får

I en teaser for Samsungs nye topmodel er Samsung igen ude med riven efter iPhone-brugerne.

Samsung præsenterer efterfølgeren til Galaxy S 2 den 3. maj og er i fuld gang med at opbygge en hype omkring den nye topmodel, der kan matche hypen om Apples produkter.

Senest lancerede Samsung i weekenden en hjemmside lydende det mystifistiske navn tgeltaayehxnx (et anagram for thenextgalaxy) med en nedtælling, der endte om med lanceringen af nedenstående video.

Her hører man at  ”rigtig” teknologi snart bliver en del af hverdagen, hvor en “galakse” kan holdes i hånden, og den et minut lange teaser slutter med at fortælle at man nu kan skille sig ud fra fårene.

Det er ikke første gang, at Samsung har latterliggjort iPhone-brugere i deres reklamer. Vinteren over kørte en hel kampagne centreret om dumme iPhone-fans i megalange køer, der blev duperet af Sansung-mobilernes overlegenhed. Kampagnen kulminerede med et megadyrt spot under SuperBowl, men det blev efterfølgende vurderet af eksterne markedsføringsanalytikere, at kampagnen ikke havde haft nogen særlig stor virkning, og det kan derfor undre at Samsung fortsætter med den agressive stil overfor Apple.

Samsung overhalede kortvarigt Apple som verdens største smartphoneproducent sidste år, men tabte førertrøjen allerede i fjerde kvartal.

 

© 2012, https:. All rights reserved.