Adobe: Tablets overhaler smartphones på web i 2013

Væksten i webtrafik fra tablets eksploderer.

En stor undersøgelse fra Adobe viser at webtrafikken genereret af iPads og andre tablets vokser 10 gange så hurtigt som webtrafikken relateret til smartphones. Fortsætter udviklingen vil wertrafikken fra iPads og andre tablets overhale smartphones allerede næste år.

Den store vækst skyldes både at flere og flere forbrugere køber tablets, der først nu er ved at blive en mainstream produkt, samt at forbrugerne browser mere på nettet med tablets end med smartphones, hvilket ikke kan overraske, eftersom det større skærmformat er langt bedre indrettet til at vise webindhold end de små smartphoneskærme.

Udviklingen gør at især firmaer skal til at overveje en ny mobil strategi overfor deres kunder. Lige nu ligger den helt store interesse i at udvikle apps til smartphones, men om kort tid kan det være smartere at satse på at levere en god weboplevelse på tablets.

“Tablets er ved at overhale smartphones indenom som den foretrukne enhed til at gå mobilt på nettet, og virksomhederne bør derfor også levere professionelle weboplevelser på iPads og andre tablets,” siger Bernard Shafeie, der er Solution Manager hos Adobe Danmark, og fortsætter

Vores undersøgelse viser, at forbrugerne finder det næsten lige så medrivende at besøge en webside fra deres iPad i toget eller på caféen som fra den stationære computer derhjemme. Virksomheder bør derfor overveje, hvordan de også fremadrettet kan opfylde kundernes forventninger til mobile websider.”

Undersøgelsen, der er foretaget af Adobe, er baseret på 23 milliarder webbesøg på 325 virksomheders websites. I undersøgelsen indgår virksomheder fra Europa (Danmark, Belgien, Tjekkiet, Finland, Frankrig, Tyskland, Irland, Italien, Holland, Norge, Polen, Spanien, Sverige, Schweiz og England), Nordamerika og Asien (Kina, Indien, Sydkorea, New Zealand, Singapore, Taiwan og Thailand).

Blandt tablets er Apples iPad stadig langt den mest udbredte, mens Android tablets endnu har haft svært ved at slå igennem. Til efteråret frigiver Microsoft Windows 8, hvorefter producenterne vil begynde at lancere Windows-tablets

 

 

© 2012, https:. All rights reserved.