Intet redesign af iPhone 5?

En SIM-kort-holder, der angiveligt skal anvendes i den næste iPhone, antyder at iPhone 4-designet bibeholdes.

Vi er nok ikke de eneste, der drømmer om en redesignet iPhone 5 / 6 / ny iPhone til efteråret med Liquidmetal i stedet for glas på bagsiden, og måske et mere afrundet design.

Men hvis denne lækkede SIM-kortholder virkelig er til den nye iPhone kan vi vist godt skrue ned for forventningerne. Den lille kort-holder kommer fra underleverandøren SWBox, der skriver på Twitter:

We got the iPhone 5 sim card tray holder slot from a supplier. Hmm…

Hmm…… SIM-kort-holderen ligner til forveksling den der bruges i iPhone 4 og iPhone 4S, med en flad front, og det tyder på at designet på den næste iPhone ikke ændres væsentligt. Hvis den for eksempel skulle have afrundede kanter, for at få den til at føles smallere, ville fronten på holderen også være afrundet, lige som man så det på holderen til iPhone 3 / 3GS.

Derudover passer kortholderen til de mikro-SIM kort, der bruges i iPhone 4 og 4S, og ikke de nye nano-SIM, som Apple ellers arbejder på at introducere. Nano-SIM-formatet er dog også stødt på stor modstand fra især Nokia, der stadig har en del at sige når det kommer til indførelse af nye standarder på mobilområdet, så en endelig godkendelse af formatet er heller ikke lige på trapperne.

MacRumors

 

 

© 2012, https:. All rights reserved.