Jecopix under konkursbegæring

Det danske tableteventyr sluttede før det rigtigt begyndte.

Billige tablets til under en tudse var det som Jecopix lokkede med da de lancerede deres Android-tablets tidligere i år.

Men det der skulle have været et dansk tablet-eventyr endte hurtigt i kaos, med rasende kunder, der ikke fik de tablets, de havde bestilt, og andre der var stærkt utilfredse med kvaliteten, og i sidste måned forlød det at stifteren af firmaet var død.

Nu er selskabet under konkursbegæring ifølge mobilsiden, og en søgning på cvr.dk bekræfter konkursbegæringen.

Enhver, der mener at have tilgodehavender i jecopix opfordres derfor til at anmelde sit krav til konkursboets kurator advokat Karsten Cronwald Jensen, Advokatfirmaet Cronwald, Tingvej 11, 8800 Viborg senest 22. maj, 4 uger efter konkursbegæringen.

Jecopix har desuden lukket deres webshop, men firmaets hjemmeside er stadig oppe. Her kan man stadig reservere Jecopix tablets – uden at man dog bliver bedt om at betale.

 

 

© 2012, https:. All rights reserved.