Nu kommer PadFone

ASUS’ sjove smartphone-tablet kommer til Danmark i midten af juni.

ASUS er en af de få af Apples konkurrenter på smartphone- og tabletmarkedet der virkelig formår at tænke ud af boksen, når der skal produktudvikles.

Fiormaet, der gav os den populære Transformer Prime, er nu klar med endnu et sjovt take på den teknologiske fremtid med lanceringen af PadFone.

PadFone er en smartphone med en tilhørende tablet-“dock”, som går at den kan fungere både som tablet og som smartphone. Fordelen er mange: rent økonomisk behøver man ikke investere i en særskilt tablet, og derudover har man den fordel at man kan fortsætte med at arbejde eller spill på sin tablet, direkte hvoer man slap på sin smartphone og omvendt.

Smartphonen alene har en 4,3″ skærm og Android 4.0 samt en dual-core 1.5GHz Qualcomm Snapdragon S4 processor. Docken, eller PadFone Station, som ASUS kalder den, har en skærm på 10,1 tommer og et ekstra batteri, som kan lade PadFone op til 63 timers taletid.

Derudover er der – naturligvis alt hvad en smartphone skal have i form af to kameraer (8MP på bagsiden), 1GB RAM, og op til 64 GB hukommelse samt 32 GB gratis lagringsplads i ASUS’ cloudtjeneste i op til tre år.

Centralt for hele konceptet er ASUS’ egenudviklede DynamicDisplay-teknologi, som gør at de fleste programmer automatisk tilpasser sig de to forskellige skærmformater. Er man for eksempel begyndt på en email på sin PadFone kan man tilslutte den i docken og skrive videre, og her vil mail-app’en benytte sig af den større skærm til at vise flere oplysninger, såsom  listen af mails i inboxen og et fuldt billede af den åbne mail.

DynamicDisplay teknologien gør også at app’en altid vil huske, hvor den er kommet til, når man skifter fra smartphone til tablet, så man kan skrive videre i for eksempel en mail, eller fortsætte sit spil, der hvor man er kommet til.

PadFone får en vejledende pris på 3.700 kr, mens en PadFone med PadFone Station koster 5.000 kr.

Derudover kan man købe tilbehør, såsom en stylus og en tastaturdock, som nærmest forvandler den dockede PadFone til en minibærbar.

 

© 2012, https:. All rights reserved.