Rygte: Nexus tablet snart i butikkerne

Google nye tablet forventes at blive præsenteret i næste uge.

Når Google i næste uge slår dørene op for deres I/O-konference forventer alle, at der vil være en ny Google-tablet blandt nyhederne, og taler rygter fra taiwanesiske Digitimes sandt, kan den nye tablet være i butikkerne kort efter.

I følge Digitimes’ kilder er Nexus-tabletten nemlig stort set allerede færdigproduceret og igang med at blive sendt afsted til forhandlerne, hvor de kan være klar i i løbet af juli. Digitimes fortæller at Google kan have op til 3 millioner enheder klar til salg i butikkerne i løbet af det næste halve år.

Den syv tommer store tablet bliver produceret i samarbejde med ASUS, og forventes at blive rigtigt skarpt prissat, nemlig omkring $200. Ifølge Digitimes betyder det blandt andet at tabletten ikke vil få mulighed for 3G, ligesom bag-kameraet er sparet væk.

Hvis Googles tablet rammer butikkerne allerede i næste måned vil den få et vigtigt forspring til Microsofts nye Surface tablet, som først kommer til salg til efteråret. Microsoft “snød” ellers Google ved at præsentere Surface en uge før Google er klar til at præsentere den nye Nexus tablet.

Læs også:

Er dette den nye Google Tablet?

Google tablet med Android 4.1 spottet i benchmarktest 

Rygte: ASUS og Google klar med tablet til juli

 

 

© 2012, https:. All rights reserved.