Windows Phone 8 præsenteret

Den nye version af Microsofts mobile styresystem får vigtige forbedringer og nye funktioner.

Det har været en god uge for Microsoft. Først lykkedes det at få skabt stor opmærksomhed om de nye Surface-tablets, som blev præsenteret i mandags, og nu er tiden så kommet til at få et nærmere kig på Windows Phone 8, som skal afløse WP 7.

WP( bygger naturligt videre, hvor WP 7 slap, samtidig med at integrationen til Windows styrkes og der er foretaget vigtige og stretegiske forbedringer.

Her er et overblik.

Hardware

En af de store svagheder ved WP 7 er at det kun understøtter enkeltkernede processorer. Det laves der om på nu, hvor WP 8 som minimum kræver to kerne og også vil understøtte endnu flere processorkerner, hvilket giver mulighed for quad-core mobiler, som også Android har det.

Det betyder dog også at eksisterende Windowsmobiler ikke kan opgraderes til WP8, eftersom de pr definition kun har en enkeltkernet processor, men til gengæld frigiver Microsoft en slags mellemversion, WP 7.8, som indeholder de nyheder i WP 8, som ikke kræver dualcore.

Derudover undersøttter WP 8 tre skærmopløsninger, hvor WP 7 kun understøtter én. Det giver mulighed for producenterne for at lave nye topmodeller med endnu bedre skærme.

Som på Android vil det også være muligt at indbygge plads til SD-kort, så brugerne for ekstern lagringsplads til billeder og musik osv.

Browser: Internet Explorer 10

WP 8 får Internet Explorer 10 som standard browser. Mobileudgaven af IE 10 har blandt andet et phishingfilter, der frasorterer illegitime hjemmesider, og fire gange hurtigere JavaScript end IE 9 på WP7. Microsoft fortæller at IE 10 er hurtigere end både Androids browser og Safari  i iOS.

Kodedeling med Windows 8

Windows Phone 8 er bygget på samme grundlæggende kode som Windows 8, hvilket måske ikke betyder så meget for slutbrugeren. Kun i den indirekte form at det bliver nemmere for udviklerne at portere spil og andre programmer fra det ene system til det andet, hvilket forhåbentlig vil medføre at der kommer flere kvalitetsspil og andre apps til WP8.

NFC og Wallet

Windows Phone 8 får understøttelse af NFC, så Windowsmodeler blandt andet kan bruges til mobile betalinger. Derudover lanceres Wallet, som nærmest er en mellemting mellem Google Wallet og den nye PassBook i iOS, hvor man kan gemme flybilletter, rabatkort og lignende.

I modsætning til Google Wallet bliver oplysninger om for eksempel kreditkort gemt på SIM-kortet og ikke i mobilens hukommelse, hvilket gør at man får sine oplysninger med sig, når man skifter telefon.

Nokia Maps

Nokias uforlignelige kort med navigation kommer nu til alle Windowsmobiler, til fordel for Bing Maps, som ryger ud. I modsætning til konkurrenterne fra Google og Apple har Microsoft og Nokia ingen 3D-funktioner i deres kort – endnu  i hvert fald.

Nyheder til erhvervslivet

Microsfot har altid haft en stærk position i erhvervslivet og satser naturligt nok på at udbygge dette med Windows Phone. Der er således en række sikkerhedsfunktioner, som IT-cheferne rundt omkring vil være meget begejstrede for, muligheder for lukkede miljøer, hvor et firma kan distribuere egne apps til sine ansatte og samarbejdspartnere og lignende.

Ny brugerflade

Sidst – men ikke mindst! Det er denne feature som brugerne af Windowsmobiler vil lægge mest mærke til. Den fliseopbyggede Metro-brugerflade har fået en overhaling, som gør det nemmere for brugeren at tilpasse sin egen individuelle startskærm.

Lancering?

Microsoft nævner endnu ikke en præcis dato for frigivelsen af WP8, men mon ikke det bliver til efteråret, sammenfaldende med frigivelsen af Win8 og den nye Surface tablet?

 

 

 

© 2012, https:. All rights reserved.