Archos præsenterer ny tablet

Archos nye ELEMENTS-serie består indtil videre af en ny tablet med navnet 97 Carbon.

Den nye tablet kører Android 4.0 og har en skærm på 9,7″, samme størrelse som iPad.

Derudover ligner den ikke så meget iPad, men har dog en skærmopløsning på 1024 x 768, en 1GHz ARM-processor og 1GB RAM til at køre software. 97 Carbon leveres med kamera foran og bagpå samt 16GB harddiskplads, som kan udvides via microSD.

Skærmen er en såkaldt IPS multi-touch screen og kabinettet er lavet i aluminium og det gør den nye tablet pænt let. 97 Carbon vejer 620 gram.

Den nye Archos tablet er klar til salg i i denne måned for kun 250 dollars i USA.

Senere følger mindre tablets i ELEMENTS-serien. Ifølge Archos kommer der både en 7″ og en 8″ tablet.

Via Archos.

© 2012, https:. All rights reserved.