Google fyrer hver femte Motorolamedarbejder

Googles overtagelse af Motorola medfører voldsom nedskæring i medarbejderstaben.

Da Google købte Motorola var forklaringen, at Google mest var interesseret i Motorolas mange patenter, som kunne bruges i patentkrigen mod Apple, men det ser ud til at søgegiganten også har tænkt sig at involvere sig i driften af Motorola Mobility.

Hele 4.000 medarbejdere, eller omkring 20% af medarbejderne hos Motorola skal ud at se sig om efter et andet job. De fæeste fyringer vil ske udenfor USA, og to trediedele af Motorolas 90 afdelinger verdens over skal lukkes, og produktporteføljen skal strammes op.

Også på ledelsesniveau svinges øksen. Hele 40% af de nuværende VP’er kan se frem til en fyreseddel.

Google købte Motorola Mobility sidste år for 12,5 milliarder dollars, men købet er først blevet godkendt af de relevante konkurrencemyndigheder i år.

via Bloomberg

© 2012, https:. All rights reserved.