Windows 8 salget skuffer

Microsoft skyder skylden på hardwarepartnere for det skuffende salg.

Der har været store forventninger til Windows 8, som blev lanceret af Microsoft i sidste måned. Men ifølge en “pålidelig kilde” fortæller winsupersite at salget indtil videre ikke har levet op til Microsofts egne forventninger.

Ifølge kilden mener Microsoft selv, at det ikke skyldes Windiws 8’s kvalitet, men at hardwarepartnerne ikke har været i stand til at levere ordentlige flagskibsmodeller til lanceringen.

Også Sinofskys nylige afgang fra Microsoft angives som en grund til at forbrugerne forholder sig afventende, fordi det er uklart om Sinofsky blev fyret på grund af dårlig kvalitet i Windows 8 og Windows RT, som var hans ansvarsområde,

Andre årsager kan være den økonomiske krise og en forvirring omkring produktporteføljen, som spænder over stationære, bærbare, tablets og et utal af hybrider derimellem, som forbrugerne kan have svært ved at gennemskue.

© 2012, https:. All rights reserved.